Med sportschef Gert Hansen og SB&I-formand Benny Christensen i spidsen underskrev SBI idag på et pressemøde hos Intersport, Sportsman på Rådhuspladsen en 7-årig tøj- og udstyrsaftale med NIKE, som i dagens anledning var repræsenteret ved salgsdirektør Ole Jensen.
I øvrigt uden sammenligning bringer kontrakten SB&I i selskab med klubber som Barcalona og Manchester United, og det historiske samarbejde løber fra 1. januar 2007 og frem til 31. december 2013.
Både salgsdirektør Ole Jensen og sportschef Gert Hansen udtrykte stor tilfredshed med forhandlingsforløbet og det spændende samarbejde i de kommende 7 år; - NIKE ser SB&I som en spændende ny og samtidig meget seriøs samarbejdspartner, udtalte Ole Jensen .
Meningen er, at 2. divisionsholdet selvfølgelig starter foråssæsonen op iført det nye udstyr fra NIKE, og forhåbentlig også bliver det første hold på Slagelse Stadion, der via NIKE-støvler kanonerer en NIKE-bold i netmaskerne!
Udstyrskollektionen, bl.a. ude- og hjemmedragt, blev ved pressemødet præsenteret af 2. div.-spillerne Anders Laursen og Peter Nielsen.
Aftalen gælder ikke kun for 2. divisionsholdet – det er meningen, at alle hold i SB&I hen ad vejen vil blive klædt på i den samme spilledragt (alle eksisterende aftaler vil naturligvis blive overholdt), - et ønske som længe har stået meget højt på klubbens ønskeseddel.
Intersport, Sportsman, Slagelse skal fortsat være den lokale leverandør til SB&I for det verdensberømte firma, hvor NIKE i aftalen bl.a. får eksklusive rettigheder som officiel produktsponsor for SB&I ved alle nationale og internationale konkurrencer, samt ved træning og under andre omstændigheder som har direkte relation til fodbold.