FCV fik en ønskemodstander i den kommende runde i pokalturneringen, nemlig 'byens hold', FCK. - Det bliver interessant at gense FCK på Slagelse Stadion, dels som publikumsmagnet men også som modstander for det nye og spændende FCV-hold, som ganske givet vil gøre alt for at spænde ben for favoritterne fra hovedstaden. Træner Jeppe Tengbjerg har jo lagt op til, at han gerne vil nå meget langt i pokalturneringen.
Spændende bliver det at se, om FCV kan drille et af superligaens storhold i weekenden den 27. og 28. september.