U-19 er kommet i gang - Serie 2 har spillet 4 kampe
Først i søndags indledte U-19 deres turnering i mesterrækken, da holdet på udebane spillede uafgjort 1-1 mod Næstved. Samme resultat fik SBI også onsdag aften, hvor modstanderne var Køge. Det tegner til at blive en meget spændende pulje, som SBI er landet i.
Serie 2 med Jørgen Weber ved roret har spillet 4 kampe i foråret. Det er blevet til nederlag mod FuglebjergSandved-Tornemark (nr.2) og B73 (nr.4), men SBI har til gengæld slået rækkens treer fra Såby Fodbold og senest M.U.K, hvor "gamle" Weber selv måtte på banen og endda fik scoret sejrsmålet. SBI er oversidder i næste runde, da Næstved har trukket deres hold fra rækken.