Vi er i dag godt 450 SBI´ere - spillere, trænere, ledere - der i dagligdagen på og udenfor banen nyder støtte fra forskellige foreninger og støttegrupper. Slagelse Boldklub & Idrætsforening blev stiftet helt tilbage i 1887 og oprindelig som en cricketklub. I dag er fodboldafdelingen dog langt den største afdeling i klubben med godt 450 aktive spillere.
Under mottoet "På vej mod nye mål" er fodboldafdelingen blevet organiseret i en elite- og i en breddeafdeling.
Eliteafdelingen omfatter de to bedste seniorhold samt 1. holdene i ynglinge- og juniorafdelingerne. Den overordnede målsætning for eliteafdelingen er at bringe SBI op blandt de 20 bedste klubber i Danmark.
Ingen top uden en bredde ! - I SBI lægger vi derfor stor vægt på, at der også bliver skabt de bedste vilkår for klubbens øvrige spillere og trænere/ledere i senior- og ungdomsafdelingen.
Gennem organiseringen af klubben i en elite- og en breddeafdeling har SBI sikret, at alle kan få mulighed for at spille fodbold på netop det hold der passer til den enkeltes forudsætninger og ambitioner.
For alle medlemmer stiller vi dog det samme krav om en sportslig korrekt optræden på og udenfor banen!
Klubbens officelle adresse:Slagelse Boldklub & Idrætsforening Parkvej 41 4200 Slagelse |